Bæredygtighed med fokus på tøj

Designers Remix Sweatshirt

Bæredygtighed fylder ufattelig meget rundt omkring. Det er fordi det er på tide, at vi begynder at passe på vores kære planet. Bæredygtighed er en ting, vi som mennesker er nødt til at lægge mere og mere ind i vores hverdag. Vi skal ændre vores vaner, tage brug af genbrugelige ting i stedet for engangprodukter, og købe bæredygtigt. Jeg har tidligere skrevet et indlæg, hvor man som begynder kan få lidt hjælp til at komme i gang med bæredygtighed og hvor man kan hente hjælp til at ændre lidt på ens vaner. Jeg ved, at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Så der står lidt om at komme i gang og hvilke ting man kan købe som en start.

At spare på plastikken er altså ikke den eneste ting vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Vores store tøjforbrug har også en stor effekt. Så vi skal skære ned for vores tøj forbrug, gå tilbage i vores klædeskab og se, hvad der gemmer sig, i stedet for at købe nyt. Det ville helt sikkert være det sundeste for vores planet. Processen af tøj kræver meget energi, og det fører altså til en stor CO2-udledning. Men det hænder jo at man løber tør for et stykke tøj eller en trøje simpelthen er blevet så slidt, at den må smides ud. Her ville det være klogt at tænke på at skifte det gamle ud. Enten med at købe bæredygtigt, økologisk, tøj af bedre kvalitet eller genbrug. Bæredygtighed handler jo i bund og grund om kvalitet, om at lade en ting holde så længe som muligt, så man køber mindre i sidste ende.

Bæredygtigt tøj

De bæredygtige tøj brands har derfor fokus på at designe, så man har lyst til at bruge det igen og igen, og at det er produceret i ordentlig kvalitet, så det altså kan holde til at blive brugt mange gange. Jeg vil nedenfor nævne de bæredygtige firmaer, som jeg er meget interesseret i, og har fundet lidt ting og sager, som jeg godt kunne tænke mig at få fingrene i. Der er selvfølgelig mange andre fimaer også, og så er der flere og flere som tager mere og mere bæredygtighed ind i deres produktion.

Læs også: Bæredygtighed for begyndere

Tøj fra Aiayu

Bukser / Sweater med halskrave / Skjorte / Skjorte kjole

Jeg faldt over Aiayu på instagram, og undersøgte så deres hjemmeside. Aiayu har til formål at skabe designs som både er holdbare, ikke går af mode og sørger for produkterne produceres under ordentlig forhold i naturlige materialer og farver, og skaber også nye produkter af genbrug. De har også fokus på zero waste, og ser affald som en mulighed for at genbruge. Aiayu har utrolig mange og lækre ting på deres hjemmeside. Ovenfor på collagen ser i 4 af mine favoritter. Jeg er faldet pladask for de bukser på collagen, og venter kun på et godt øjeblik, hvor jeg selv synes jeg kan tillade mig at bestille dem hjem. Men lige nu er jeg i en periode, hvor jeg er lidt presset økonomisk, fordi jeg også snart skal flytte hjemmefra, og lige har betalt indskud. Egentlig er det jo heller ikke just nogle jeg mangler i garderoben, men pynte det vil de da.

Tøj fra Esmestudios

Skjortekjole / Skjorte / Lang strikket kjoleSweatshirt med høj hals

Esmestudios producerer under ordentlig forhold på certificerede fabrikker under de bedste betingelser for alle arbejdstagere. De tager brug af rene og kemiske frie stoffer, og de besøger regelmæssig alle leverandører og fabrikker, for at overvåge processen fra stof til et færdigt produkt. Esmestudio har mange lækre ting, og har ikke de dyre priser, som nogle bæredygtige brands har. Jeg er faldet lidt for de to kjoler, som er på collagen. Det er to kjoler, som både kan bruges med nylonstrømper eller almindelige cowboybukser under og så med en lækker strik udenover. Jeg synes nemlig det ser super smart ud med lag på lag.

Tøj fra Organic Basics

Turtleneck / Sports Bh / Hue af recycled cashmere / Leggings

Organic Basics er nok det bæredygtige brand, som jeg har kendt i længst tid, og jeg har efterhånden også nævnt det et par gange her på bloggen. Det kan i læse her, her og her. Jeg ejer selv lidt fra Organic Basics, og det er også noget jeg har brugt en del til gaver også, blandt andet min kæreste, som har været utrolig glad for det. Organic Basics producerer, som navnet indikerer, basics med fokus på at reducere deres miljøaftryk, og sørger for at produkterne produceres under ordentlig forhold med en ordentlig løn. Organic Basics startede med undertøj, og har senere udvidet med sportstøj og lidt til den kolde vinter også. Jeg ønsker mig utrolig meget noget af det sportstøj derfra. Det ser super behageligt ud, og kan også bruges til de mere afslappende dage.

Tøj fra Planet Nusa

Langærmet trøje med print / Sportstaske / Leggings / Sports Bh

Planet Nusa fokuserer som de andre brands på bæredygtighed, for at passe på og hjælpe planeten bedst muligt. De producerer blandt andet produkter af brugte fiskenet. Jeg har kigget på Planet Nusa længe, men har endnu ikke fået anskaffet mig nogle af deres produkter endnu. Men jeg har forelsket mig lidt i tasken, som både kan bruges på vej i fitnesscenteret, men altså også bringes med ned i indkøbscenteret. Den er nemlig så smart, fordi den kan lukkes sammen, og dermed kan varerene altså ikke falde ud.

Tøj fra Proem Parades

Strikket vest /Sort kjole / Bukser / Nederdel

Proem Parades har et fantastisk koncept, hvis jeg selv skal sige det. De prøver så vidt muligt at minimere deres affald ved kun at producere det, der er blevet bestilt. De afholder parader, for at møde deres publikum og oplyse og dem med historien om Proem Parades. De informerer oprindelsen af deres produkter og kan hjælpe den enkelte med at finde frem til det perfekte produkt. Derefter arbejde sig frem til en god og rimelig pris. De måler af, så tøjet bliver syet og passer lige præcis kun til dig. Derfor kan det altså godt tage op til en måned, før du modtager dit færdige produkt.

Proem Parades lægger meget fokus i, at deres produkter skal holde så længe som muligt. De giver derfor inspiration til, hvordan du passer på dit produkt bedst muligt. Derfor tænker de også meget på deres materialer, og farverne som de vælger at bruge. Proem Parades er noget jeg for nyligt har opdaget gennem instagram. Jeg må indrømme, at de fangede mig hurtigt på grund af deres koncept og kvalitet. De har super lækre ting, og jeg ville så gerne prøve at deltage i en af deres parader.

Søndag den 17. November

Weekday Bukser / H&M t-shirt / Hvid Skjorte (min mors skab)

Et søndags outfit med en kop lakrids te og sutsko. En stille og rolig søndag med ikke særlig mange planer, er noget jeg prioriterer utrolig højt. Jeg har fået slappet af, løbet en tur, spist æbleskiver og fået gået nogle gode ture. Jeg var lige et smut inde forbi min mors garderobe, fordi jeg sådan har forelsket mig i alle slags skjorter, og sådan nogle ejer min mor nemlig mange af, fordi hun har en ligeså stor kærlighed til skjorter. Jeg fandt denne søde lille hvide skjorte derinde, som nu hænger så fint i min garderobe.
Og så har jeg også igår fundet sutskoene frem, for nu begynder det altså for alvor at blive køligt, især på mit lille værelse. Jeg har med vilje ikke tændt op i radiatoren, for at spare på strømmen. Ved bare at bruge sutsko kan man faktisk skrue 1-2 grader ned på radiatoren, og altså på den måde holde sit varmeforbrug nede henover vinteren. Et lille fact, hvis man er en af dem der skruer op for radiatoren. Ellers så håber jeg, at i har haft en rigtig god weekend.

November ønsker

Esmestudios sweatshirt med høj hals / New Balance 860 / Organic Basics Tights / Aiayu bukser / Planetnusa langærmet

Jeg prøver så vidt muligt at køre zero shopping, og har nogenlunde gjort det siden slutningen af juli måned. Jeg har førhen været slem til bare at købe noget på grund af lyst, og gøre mange impulskøb. Så det at stoppe helt med at købe ting, har gjort mig meget mere bevidst om, hvad jeg køber og hvornår jeg køber det. Jeg fik inspiration fra Caroline Plummer (Rainbow Dash), som har kørt en Zero Shopping Challenge i August måned, og når hun har nogle ønsker, bruger hun noten på telefonen til at skrive hendes ønsker ned. Så det er jeg også begyndt at skrive mine ønsker ned, når der er noget jeg virkelig ønsker mig. Skoene fra New Balance på min ønskeliste vil jeg så utrolig gerne have fat i. Det er nogle jeg hele tiden klikker mig ind på, for lige at kigge på dem en ekstra gang. Jeg er fuldstændig forelsket i dem, og det ender nok med, at jeg ikke kan holde mig selv tilbage for at købe dem. Mine ønsker lige i øjeblikket ser i ovenfor, og jeg har endnu ikke købt nogle af delene endnu. Forhåbentlig kan jeg holde ud lidt længere, så jeg også kan få brugt alt det jeg har i mit tøjskab, for det fungerer jo udemærket.

Tør i begive jer ud i sådan en challenge? Det er hårdt, men jeg tror det er sundt både for miljøet, men især også for sin konto, hvor man jo sparer en hel del penge.

Bæredygtighed samt tips til at blive mere bæredygtig

Bæredygtighed er blevet utrolig vigtig. Alle kender til det, og alle ved, at det er noget vi er nødt til at tænke på. Jeg vil med dette indlæg hjælpe dig, som har svært ved at starte.

Min start på bæredygtighed

Jeg var for ca. 2 måneder siden ude at rejse i halvanden måned. I den halvanden måned var jeg først i Vietnam og derefter Australien. I Vietnam så man intet om bæredygtighed, men derimod det modsatte. Gaderne flød nemlig med plastik, luftforureningen var høj og der var fyldt af motorcykler og biler overalt. Det satte virkelig sine spor i mig, og gav mig virkelig en øjenåbner for bæredygtighed. Australien tænker derimod på deres miljø og klima, og især lige der, hvor jeg befandt mig. Jeg befandt i en lille by, der hedder Exmouth. Exmouth har et fantastisk dyreliv og for at bibeholde det, er de jo nødt til at tænke på miljøet og klimaet. De havde butikker med løsvægt, hvor du kunne medbringe din egen beholder, selv tilføje det ønskede. Så betalte man for, hvor meget man havde puttet i sin bøtte. Så havde de selvfølgelig også lidt butikker, hvor de blandt andet solgte genanvendelige materialer.

Generelt om bæredygtighed

Bæredygtighed er med tiden blevet et utroligt vigtigt ord, men er samtidig også et meget stort ord, fordi bæredygtighed er rigtig mange ting. Bæredygtighed handler om at spare og genanvende. Det handler om at spare på plastikken, altså fx bruge et net til at handle ind eller bruge sugerør af bambus eller metal, som kan genanvendes i stedet for engangsugerørene. Det handler også om at mindske vores CO2-forbrug, som fx at tage cyklen på arbejde eller til skole i stedet for bilen, skære ned på kødforbruget, shoppe og rejse mindre og spare på strømmen og varmeforbruget.

Men det er alt sammen selvfølgelig ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden. Jeg er heller ikke selv den bedste til det. Men jeg arbejder hele tiden på at forbedre mig, og det er noget man kan tage i sit eget tempo. For selvfølgelig kan det hænde at indkøbsnettet ikke lige kom med, da man skulle handle, og derfor er nødt til at skulle købe en plastikpose, men så lærer man af sine fejl, og så husker man nettet næste gang man skal handle.

Læs også: Bæredygtigt tøj

Dette indlæg skulle gerne kunne hjælpe dig lidt på vej mod en mere bæredygtig hverdag. Det er ikke altid lige nemt at komme i gang, derfor vil jeg gerne hjælpe jer lidt på vej.

Alternativer til bæredygtighed

En god start ville være at anskaffe sig et indkøbsnet som man kan bruge, når man fx skal handle ind, så man slipper for at købe en plastikpose.
ØkofamilienOrganic Basics & Planetnusa

Sugerør lavet af enten bambus eller metal, så de kan genbruges, og ikke bare smides ud efter brug, som plastiksugerørene. Sugerørne kan bruges til at tage med i tasken, så du undgår plastiksugerørne, når du er ude, eller bare hjemme til privat brug i iskaffe, smoothie, drinks og mm.
– Økofamilien: metal & bambus

En kaffekop til når du køber togo kaffe.
Bahne & Eva Solo

Cotton wraps er jeg selv lige begyndt at bruge til mine mange madpakker, som jeg jo skal have med på job hver dag. Det er super smart, og sparer dig altså for så utrolig meget affald. De kan bruges både til madpakken eller til at sætte over en skål af rester til køleskabet.
Haps Nordic

En flaske til vand af metal – sparer dig for de mange plastikflasker som man altid kommer til at købe. En genbrugelig vandflaske er altså smart, og du sparer også penge ved det. Jeg købte selv en i Australien, som jeg er blevet utrolig glad for.
Organic Basics & Pureosophy

Et lille net til grøntsagerne, så du slipper for de små plastikposer.
– Pureosophy

Genanvendelig alternativ til vatrondeller.
Pureosophy

Bambus tandbørste fra Organic Basics.
Organic Basics

Jeg håber i kunne bruge disse tips til noget, og lad mig endelig vide, hvad i gør, for at gøre jeres hverdag lidt mere bæredygtig.

Indretning af spisestue

TæppeLampe / Spisebord / Vitrineskab / Flettet kurv / Spisestol

Nu er der ikke længe til, at jeg skal flytte. Allerede fra den 1. december har jeg lejlighed, så altså kun en måned tilbage. Det er lidt nervepirrende, og det bliver en kæmpe omvæltning. Det er en 3-værelses lejlighed, og vi er kun to, der skal bo sammen. Derfor har vi et fællesværelse, hvor vi har tænkt os at lave spisestue. Vi er lidt nervøse for, at der ikke er plads til en sofa og et tv, så til en start bliver der bare spisebord og vitrineskab. Vi har snakket om lidt forskellige indretningsideer, og når man er to, må man jo gå på kompromis. Heldigvis er min grankusine og jeg sådan nogenlunde enige om indretningen, så jeg tror slet ikke det bliver noget problem, når vi når så langt. Jeg er meget fascineret af den minimalistiske indretning med mørke farver. Ovenfor har jeg fundet lidt som jeg gerne vil indrette vores spisestue med. Om der kommer en sofa ind også, må tiden vise.Det kan vi først vurderer efter vi har fået lejligheden. Jeg har i hvert fald forelsket mig lidt i denne her sofa, den ville også passe fint ind i ovenstående tema.

Vi glæder os begge to utrolig meget, og vi laver nærmest ikke andet end at kigge på møbler og forskellige former for indretning. Pinterest er blevet min mest brugte app her i tiden. Hvis det lyster, kan i eventuelt følge mig her.