Moodboard – marts

Jeg har lavet et moodboard over marts måned, for at motivere mig selv. Jeg har også lavet et for hele 2023, som i kan klikke videre til her. Alle billeder finder jeg på pinterest. Det er min store inspirationskilde. Hvis i gerne vil se min profil og mine opslagstavler, kan i finde mig her.

Læs også: At købe brugt elektronik / Greenmind

Mål for marts måned

Vi er allerede halvvejs i marts måned, og jeg tænkte jeg ville dele min mål for denne måned. Det er første gang jeg har prøvet at lave en moodboard over en enkelt måned. Det giver et bedre overblik over hvilket ting jeg gerne vil. På den måde kan jeg holde mig motiveret.

  • Jeg vil gerne have indrettet mere af stuen. Vi får vores sovesofa på mandag, og jeg glæder mig så meget. Så kan vi endelig komme videre med indretningen i stuen.
  • Få en god rutine ind med yoga. Jeg er startet til yoga, og jeg kan mærke hvor meget det hjælper på min krop. Det er noget jeg ikke vil undvære mere. Jeg synes allerede, at jeg har fået en ugentlig god rutine med yoga.
  • Jeg vil gerne i denne måned sætte mig ind på en café alene med min computer. At kunne arbejde alene på en café, ville jeg så gerne. Det er en grænse jeg gerne vil overskride.
  • Den sidste ting jeg gerne vil holde mig motiveret med er mit studie. Jeg vil gerne forbedre mig. Mit studie kræver at man ved siden af undervisning også sidder hjemme og øver. Jeg vil gerne forbedre mig indenfor nogen områder, så jeg prøver at sætte lidt tid af en gang i mellem til at læse og lære nyt.

Hvad vil i gerne fokusere på i marts måned?

Knus <333

At købe brugt elektronik / Greenmind

GreenMind !

Selvbetalt opslag, men bare en kæmpe anbefaling

Jeg har tabt min telefon adskillige gange. Jeg har hverken haft panzerglas eller cover på min nuværende telefon. Jeg har lige nu en XS Max og med en tur på badeværelsesgulvet blev den helt knust, og der kom en lysende stribe i skærmen. Så nu måtte jeg på udkig efter en ny telefon.

Læs også: Et fødselsdagsoutfit

GreenMind

Jeg har for længe siden besluttet mig for, at hvis jeg skulle have en ny telefon skulle det være fra GreenMind. GreenMind repererer og fornyer brugt elektronik og sælger det videre. De har en grøn tanke om alt det med elektronik, da produktionen af elektronik har en stor konsekvens på miljøet.

Med GreenMind har jeg både købt bæredygtigt og sparet en masse penge. Elektronik er blevet rigtig dyrt, og jeg vil ikke bruge så mange penge på de nyeste iphones mere. Min gamle telefon har jeg nu haft i 3,5 år. Nu var det tid til at få skiftet den ud. Jeg fandt en Iphone 12 Pro Max jeg forelskede mig i til en god pris. Da jeg havde bestilt den fik jeg beskeden på billedet nedenfor.

Jeg fik telefonen efter blot 2 dage. Til telefonen købte jeg skærmbeskyttelse, som allerede var sat på, da jeg modtog den. Den telefon jeg købte var i en okay stand, og jeg synes den er mere end okay. Den ser ud som var den ny og fungerer helt som en ny telefon.

Det har været en utrolig god service. Jeg vil helt sikkert vælge dem fremover, når jeg skal have nyt elektronik. Har du købt brugt elektronik? Hvis ja, hvorfra? Har du købt fra GreenMind før?

Knus <333

Et fødselsdagsoutfit

Binné Wrap Top / Arket Jeans / Stille Studio Halskæde / COS Læder Loafers

Jeg er endelig nået frem til mit fødselsdagsoutfit som jeg skal have på til min fødselsdag jeg holder for mine veninder. Jeg synes det har været rigtig svært at finde ud af hvad jeg gerne ville have på den dag. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at købe noget nyt til min garderobe, da jeg ikke synes jeg har særlig meget at vælge imellem til de finere lejligheder. Jeg har derfor kigget meget rundt i både butikker her i Aalborg og på internettet. Jeg ville ikke bare ende i et køb, hvor jeg køber noget bare for at købe noget til den ene dag.

Læs også: Mine fødselsdagsønsker

Mit absolut yndlingssted at købe nyt er hos Binné. Jeg købte sidste år en forårsjakke fra Binné også, så hvis jeg kunne finde et stykke tøj derfra jeg ville kunne bruge, var det drømmen. Jeg fandt så denne top jeg forelskede mig i. Jeg har tidligere også kigget på denne top, så jeg synes den var helt perfekt til dette fine arrangement. Jeg skrev til Katrine, der er founder of Binné og spurgte om det kunne lade sig gøre at få toppen i en anden farve end hvid. Binné er et slow fashion brand, der først går i gang med produktionen af tøj, når der er blevet lavet en bestilling. Jeg fik derfor lov til at bestemme selv, og hun havde stof af blåt hør liggende, som jeg gerne ville have toppen i. Jeg er så spændt på at modtage den, og jeg glæder mig til at kunne bruge den hele sommeren også. Den er så smuk.

Har i købt fra Binné før? Hvad er jeres goto outfit til, når i skal i byen eller til et fint arrangement?

Knus <333

Mine fødselsdagsønsker

Jeg har snart fødselsdag, og derfor har jeg fundet mig en masse fødselsdagsønsker. Jeg fylder 25 år i marts måned. Jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden lidt tilbage. Jeg synes 25 år er mange år, men med det sagt, så har jeg fået planlagt min fødselsdag sådan at jeg kommer til at få den bedste fejring jeg overhovedet kunne ønske mig. Jeg holder min fødselsdag over to gange. Først holder jeg en aften for alle mine dejlige veninder. Jeg har inviteret 19 piger og tænk at være beriget med så mange piger i sit liv. For første gang har jeg valgt også at holde noget for familien. Jeg sætter stor pris på, at jeg med mine kæreste har fået denne lejlighed, og dermed muligheden for at kan holde så mange fødselsdage, hvilket også derfor jeg vælger at holde min fødselsdag 2 gange.

Læs også: Garderobeglæde og bæredygtighed

Mine fødselsdagsønsker:

Jeg har fundet mig en masse gode ønsker, og skriv endelig i kommentaren, hvis i ønsker jer links til de ting jeg har på listen. Cardiganen jeg har fundet fra Inwear står øverst på listen nu. Den har været på min liste i nogen måneder nu. Jeg er blevet så utrolig vild med det mærke, og jeg har fundet mange flere ting jeg gerne vil købe hjem derfra. Jeg overvejer om jeg skal købe et nyt stykke tøj derinde, som jeg kan bruge til min fødselsdag og ellers overvejer jeg at låne tøj fra mine veninder. Jeg foretrækker at låne eller finde i mit eget skab, da jeg ikke er meget for at skulle købe nyt udelukkende for at jeg skal holde fest. Hvis jeg køber noget, er det fordi jeg ved at det er noget jeg vil kunne bruge altid. Jeg har ikke meget tøj jeg kan bruge til pænere lejligheder og det synes jeg at jeg mangler. Jeg prøver derfor at holde øje og mærke efter hvad jeg synes passer ind til min garderobe.

Knus<333

Garderobeglæde og bæredygtighed

Efter jeg er flyttet fra kollegiet og i en lejlighed med mere plads, har jeg fået et bedre overblik over min garderobe. Jeg har fået hængt meget af mit tøj op på bøjler og lagt pænere på plads på hylderne, hvilket har gjort at jeg har fået meget mere garderobeglæde. Jeg kan nemmere finde frem til mine outfits og jeg har nemmere ved at danne mig overblik. På den måde kommer jeg bedre frem til nye måder at sammensætte mit tøj på.

Jeg har på min profil på instagram også delt to opslag om lige netop det her emne. Det ene opslag og det andet opslag. Hop gerne ind og følg mig. Jeg deler ud af hverdagsting, bæredygtig mode, garderobeglæde og indretning.

Læs også: Min blog 2023 og mine mål for den

Opbyg en god og bæredygtig garderobe

Jeg har med tiden fået opbygget mig en rigtig god og bæredygtig garderobe. Jeg overvejer mine køb og jeg køber kun tøj til min garderobe, der er i god kvalitet, som jeg altid kan bruge og som jeg aldrig bliver træt af at have på.

For at opbygge en god og bæredygtig garderobe, skal du:

    • Overveje alle køb du gør dig og spørge dig selv om det kan sammensættes med andet tøj i garderoben og om det er noget du vil bruge igen og igen? (Hvis ikke = dårligt køb, er du i tvivl, er du ikke i tvivl)

    • Gå efter en god kvalitet i det tøj du finder, køb mindre men bedre (prioritering)

    • Farver du føler dig tilpas i og som du ikke bliver træt af

    • Hav kun det tøj i garderobe du føler dig tilpas i

    • Lav en ønskeliste med de ting du ønsker dig, der måske ikke er budget til og spar op. På den måde overvejer man købet og glæden for det vil fortsætte.

Skab større garderobeglæde

Skab større glæde for dit tøj i garderoben ved at:

    • Rydde op og sortere ud

    • Lig tøjet pænt på plads på hylderne eller i skufferne

    • Find din stil – Du kan spørge dig selv: Hvad føler du dig rigtig tilpas i? Hvad vender jeg tilbage til igen og igen?

    • Skab en simpel garderobe med få items som du VIRKELIG er glad for og som du ved vil blive brugt igen og igen.

    • Sørg for at hold tøjet pænt, så det holder i længere tid. Sy tøjet hvis det er i stykker og køb en fabric shaver til dine striktrøjer. Brug lidt penge på at holde tøjet pænt det sparer flere penge i længden i stedet for at købe nyt, nyt, nyt. Lig lidt egenomsorg og kærlighed i dit tøj og brug din energi på de ting du har i din garderobe.

    • Find et par gode outfits i garderoben og brug det gerne flere gange

Har i fået skabt jer en god garderobe? Hvilke items i jeres garderobe er jeres yndlings?

Knus