Bæredygtighed og dårlig samvittighed

Jeg har tidligere delt mine tanker i forhold til bæredygtighed og at leve mere bæredygtigt, fordi jeg ofte også får dårlig samvittighed, når jeg ikke lever 100% efter det. Jeg har derfor gjort mig store tanker om lige netop dette emne. Jeg synes det er svært både i forhold til at spild og tøj. Mit tidligere indlæg, zero waste tanker, var med fokus på spild og blive bedre til at finde de gode alternativer, for ikke at bruge så mange engangsting.

Læs også: Uddannelsestanker

Dårlig samvittighed

Jeg har på min instagram profil og her på min blog nævnt mange gange, hvordan jeg forholder mig til bæredygtighed, og hvordan jeg prøver at leve mere bæredygtigt. Jeg prøvede at lave nogen nytårsfortsæt for mit år 2022. I kan læse mit indlæg her. Der skrev jeg blandt andet om det at droppe fastfashion industrien helt og kun støtte de virksomheder og brands jeg ved, der har fokus på bæredygtighed. Man betaler både for kvalitet, produktion og at det er designet og syet under ordentlige forhold, derfor er det også dyrere at købe. Det kræver derfor en god opsparing til det og plads i budgettet til at købe det. Jeg har allerede investeret i en del ting nu, der er bæredygtige og jeg kan godt mærke det på min økonomi. Når jeg har købt en enkelt ting, skal jeg spare resten af måneden, og jeg ville gerne have penge til at købe flere ting til min garderobe, fordi jeg helt oprigtigt føler mig bedst tilpas i det tøj jeg ved, der er produceret med god omtanke.

Jeg var inde i byen den anden dag og fandt to ting jeg godt kunne se mig selv i. Når jeg er inde i byen og kigge i butikker har jeg altid den indstilling, at jeg ikke skal købe noget. Jeg har det bedst, når jeg støtter de brands/virksomheder jeg ved, der er bæredygtige, men jeg ved også, at jeg ikke altid har penge til det. Bæredygtigt tøj ligger oftest i de højere prisklasser. Jeg har derfor i denne omgang givet mig selv lov til at købe to ting, der var sat ned i Salling og Magasin. Jeg har købt den blå skjorte og så en sort kjole. Jeg oplevede efter mine køb en dårlig samvittighed. En dårlig samvittighed, fordi jeg måske ikke har købt af de mærker som jeg ved, der tænker på bæredygtighed og ikke støttet dem jeg egentlig aller helst vil købt tøj fra. Men købte jeg fra fx Binné, der er min absolut favorit, hvad angår bæredygtigt tøj, ville jeg have dårlig samvittighed overfor min økonomi.

Det er lige med at finde en balance, men jeg er blevet så glad for mine køb, og jeg skal også lade mig selv gøre det engang i mellem, når jeg altid har tanken med mig.

Kender i til den dårlige samvittighed?

Knus

Uddannelsestanker, multimediedesign eller KDM

Nu er det her en blog og et sted, hvor jeg kan dele ud af mig selv til jer. Jeg bruger også min blog lidt som en dagbog, hvor i kommer helt tæt på mig. Jeg tænker slet ikke jeg er alene om de her tanker, der fylder så ufattelig meget ved mig. Jeg tænker at det må være rart for jer, at jeg opdaterer jer løbende med mine tanker, for de skifter godt nok hele tiden. Jeg kan ikke selv finde rundt i dem til tider. Det er så svært lige det med uddannelse, og det er nok mest fordi, at jeg er droppet ud en gang, og er bange for det skal ske igen.

Jeg har allerede udgivet to indlæg med samme emne om, hvordan jeg hele tiden ændre mening. Jeg har skrevet om det at droppe ud af et studie og at jeg har rykket rundt på min prioriteringsliste af uddannelsesønsker.

Multimediedesign eller Kommunikation?

Jeg har søgt ind på 2 uddannelser, hvor jeg håber at jeg skal starte på den ene af dem til sommer. Jeg har søgt ind på Multimediedesign som første prioritet og Kommunikation og Digitale medier som anden prioritet. Jeg har siden min sidste opdatering allerede rykket rundt på de to prioriteter en gang mere. Jeg har lige så sent som i dag, rykket multimediedesign tilbage som første prioritet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er de to uddannelser, der har størst interesse for mig. Multimediedesign har igen fået interesse, idet at jeg synes det at designe og opsætte hjemmesider er spændende. Jeg vil gerne have min blog bliver mere æstetisk, simpel og minimalistisk, og det kan den uddannelse jo hjælpe mig med. Udover synes jeg også det kunne være spændende at hjælpe andre virksomheder med det samt content creation kunne være interessant for mig.

Sidejob som massør

Jeg har udover de to uddannelser også været inde og undersøge Fysiurgisk Massør. En uddannelse jeg har interesse for at få ved siden af mit studie. Jeg har selv mange problemer med spændinger i ryg, skulder og nakke, derfor er min interesse nok også kommet for at lære mere om hvorfor det kommer osv. Derudover har jeg altid fået af vide, at jeg er god til at give massage. Fysiurgisk massage har i et år nu haft interesse, men jeg har skubbet den væk, fordi den kostede penge, men nu er jeg blevet mere bevidst om, at det er en uddannelse jeg gerne vil tage. Lige nu, tror jeg at det ville passe godt, hvis jeg kunne starte på det næste sommer.

Alle mine tanker, der hvirvler rundt og ændre sig hele tiden. Kan være jeg om en måned rykker rundt på min prioritering igen. Hvem ved. Nu vil jeg bare prøve at holde min tålmodighed og vente og se, hvad jeg kommer ind på. Jeg lover at opdaterer jer, når jeg ved hvad det er endt med.

Har i spørgsmål til uddannelse eller andet, skriv dem endelig i kommentaren.

Knus

Bæredygtighed med fokus på tøj #2

Jeg synes jeg ligeså stille er ved at finde frem til min stil. Jeg er blevet bevist om, hvad jeg føler mig tilpas i, og hvad jeg ikke gør. Jeg har det godt med det tøj jeg har, og jeg prøver at style det på så mange forskellige måder som muligt, så min glæde for tøjet forbliver. Jeg har lige nu tre bestemte steder som jeg køber tøj fra.

Læs også: Bæredygtighed med fokus på tøj

Organic Basics

Jeg har fundet 4 ting fra Organic Basics som jeg ønsker mig. Jeg har samarbejdet lidt med Organic Basics, hvilket jeg er meget stolt af. De er virkelig nogen af mine favoritter både i forhold til undertøj og tøj. Jeg har en del derfra efterhånden. Jeg har t-shirten i grå, og jeg er så glad for den. Den er så behagelig og sidder bare som den skal. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skal have den i sort og hvid også.

Binné

Binné har jeg haft stor kærlighed til nogen år nu og er helt klart min favorit, når det kommer til bæredygtighed. Jeg nænner gerne at betale mange penge for et stykke tøj derfra. Jeg har allerede tre ting derfra. Min nyeste tilføjelse har været jakken, som jeg bruger evig eneste dag. Jeg er meget vild med den måde, at de håndterer produktionen af tøj på. De starter først at sy tøjet, når det er bestilt. På den måde går intet til spilde. Alt hos Binné har sin egen stil og er unik, da det ikke er noget man har set før. Det er simpelt og af det lækreste materiale. Binné står helt klart øverst på min liste over bæredygtigt tøj. Jeg har lige nu Easy Pants og Mini Skirt øverst på ønskelisten lige nu.

Læs også: Lad os snakke lidt om kaffe

I Blame Lulu

Jeg har selv to strik fra I Blame Lulu. Jeg har Alexis strik i en brun farve. Det er det bedste item jeg har i hele min garderobe. I finder den flere steder på min profil på insta haha, for jeg bruger den hele tiden. Jeg har også Aura strikken i en grå farve, som er god, idet den passer til alle slags bukser. Jeg ønsker mig nedenstående items. Jeg har i lang tid ønsket mig en god cardigan og jeg er virkelig vild med formen på den fra I Blame Lulu. Jeg er ikke sommertypen, så jeg har ikke særlig meget tøj til, når det bliver varmt. Det er ikke noget jeg gider bruge penge på, fordi jeg ikke kan bruge det året rundt, men de shorts jeg har fundet, ser så behagelige ud og det er ikke nogen jeg vil blive træt af sommeren efter igen plus, de går til nærmest alt.