Visionboard 2023

Mit visionboard for 2023. Jeg glæder mig til det kommende år. Jeg flytter i ny lejlighed og jeg kan slet ikke vente med at indrette. Jeg vil gerne have mig selv endnu mere i fokus. Jeg vil gerne prioritere mig selv mere og jeg har derfor også meldt mig til et yogaterapiforløb. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg vil også bruge endnu mere tid på min sociale medier – mine to profiler på instagram og min blog. Jeg vil gerne blive bedre til at prioritere min tid til det. Samt vil jeg også gerne have en mere bevidst og bæredygtig garderobe.

Har i lavet jeres visionboard for 2023? Hvad vil i gerne have mere fokus på i det nye år?

Guide til Bornholm

Jeg var i august måned en forlænget weekend på Bornholm med min kæreste. Vi har forelsket os ret meget i den ø. Der er så utrolig smukt. Vi var der sidste år med mine forældre og måtte altså tilbage igen i år. Vi tænker allerede at tage afsted igen næste år også. Vi er slet ikke færdige med at opleve Bornholm. Næste år tænker vi dog at tage mere end en uge.

Jeg elsker at dele ud af det jeg oplever og de steder jeg spiser. Jeg ville derfor lave en guide her på min blog også. Så bliver den lidt mere omfattende her end den gør på instagram, hvor jeg også deler guides. Jeg har allerede delt en spiseguide fra Bornholm på min ekstra profil. Link her.

Læs også: Outfitsinspiration til studie

Spisesteder på Bornholm

Rønne

Vi fløj til Bornholm for at have mere tid til at opleve øen. Vi landede derfor i Rønne og valgte også at tage vores første overnatning der. Vores overnatning i Rønne havde vi booket gennem airbnb. Det er nemt og vi var meget tilfredse med det sted vi sov. Første aften efter vi ankom spiste vi på en restaurant i Rønne. Vi spiste på Razapaz, hvor vi fik tapas og vin. Det var virkelig lækker tapas.

Den lille café i Rønne, hvor vi spiste frokost. Den sidste dag inden vi skulle hjem til Aalborg. Vi havde lyst til en rigtig lækker salat og det fik vi. Virkelig lækkert!

Sidste aften og overnatning havde vi booket på Griffen Spahotel, hvor vi havde tilkøbt 3-retters menu. Det var rigtig lækkert og et rigtig smukt sted man sidder og spiser, nemlig med udsigt over vandet og havnen.

Hasle

Da vi havde gået fra Rønne til Hasle spiste vi frokost på Hasle Røgeri. Vi fik hver en sol over gudhjem og en øl fra Svaneke Bryghus. Sol over gudhjem er Bornholms “nationalret”. Vi synes ikke hasle røgeri har den bedste. Vi var utrolig sultne da vi ankom, men vi synes der var for meget salt dertil, hvilket gjorde det smagte lidt for meget af salt.

Men jeg elsker sol over gudhjem, og bare den ret er en af grundene til, hvorfor jeg elsker Bornholm.

Bornholm har 10 røgerier. Jeg har kun prøvet 3 af dem som jeg kan anbefale. Især Sol over Gudhjem, er en ret du nærmest kan få alle steder på Bornholm, og den smager bare godt uanset hvor. Jeg har besøgt Hasle, Allinge og Gudhjem Røgeri.

Røgerier:
Hasle Røgeri, billede 2
Allinge Røgeri, billede 3
Gudhjem Røgeri, billede 4
Nordbornholms Røgeri
Snogebæk Røgeri
Svaneke Røgeri
Nexø Røgeri
Bakkarøgeriet
Aarsdale Røgeri
Arnager Røgeri

Allinge

Vi spise på Ølstauen i Allinge. Den ligger med udsigt over Allinge Havn. Vi sad udenfor, idet vejret var rigtig godt, så vi kunne kigge udover havnen og solnedgangen.

Kalas skulle eftersigende sælge det bedste is på Bornholm, og det tror jeg på. De sælger så lækkert is og det er hjemmelavet. Er man i Allinge og skal have is, er det et sted at besøge.

Gudhjem

Vi spiste frokost i Gudhjem på Gudhjem røgeri. Vi fik en stegt sild med sennepssovs, som også er en af deres “nationalretter”. Det smager så godt!

Vi ville gerne have spist aftensmad på Provianten. Vi var meget trætte den aften, så vi tog bare et hurtigt og nemt sted, hvor vi kunne få hurtig mad. Vi bestilte dog en øl og en drink derfra og satte os ned til havnen for at drikke den og nyde det.

Svaneke

Efter vores gåtur fra Gudhjem til Svaneke spise vi frokost på B´s fiskeværksted. Jeg fik en omelet med røget sild og min kæreste fik en sennepssild. Jeg fik også denne omelet sidst jeg var på Bornholm. Den smagte så godt, så jeg måtte have den igen.

Yes og Morti er en ny isbutik, der er åbnet ved Svaneke Havn. Den sorte softice er Black vanilla og med aktivt kul. Du kunne såmænd også få en sort vaffel dertil. En isbutik, der er et besøg værd.

Seværdigheder

Ekkodalen

Ekkodalen er en smuk dal og som navnet indikerer er der ekko, hvis du råber højt. Der er nogen gode gåruter omkring ekkodalen og endda hvor man kan komme op over dalen.

Rytterknægten

Fra Ekkodalen kan man fortsætte op til Rytterknægten. Det er en flot tur gennem skoven. På toppen af Rytterknægten er et udkigstårn og Bornholms højeste punkt.

Jons Kapel

Jons Kapel er en hule i en klippe, der er skabt af bølgernes slag. Der er over 150 trappetrin derned til, men der er den smukkeste udsigt, så det er alle trappetrinene værd.

Bornholms rundkirker

Danmark har i alt 7 rundkirker rundt i landet, hvor 4 af dem ligger på Bornholm. Vi besøgte to af kirkerne. De er så smukke både indvendig og udvendig. De findes i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker.

Hammershus

Vi besøgte Hammershus, da vi var på tur med mine forældre. Jeg synes næsten det er en seværdighed man skal opleve, når man besøger Bornholm og går man langs kystruten kommer man også forbi Hammershus. Hammershus er en ruin af en middelalderborg, der har placering ved kysten på Bornholm. Hammershus er den største borgruin i Nordeuropa.

Opalsøen

Opalsøen er en badesø, hvor du kan springe fra klipperne i vandet og tage en svævebane hen over søen. Der er rigtig smukt ved opalsøen. Jeg tror det er et sted alle besøger, når de besøger Bornholm. Jeg oplevede mange mennesker i hvert fald.

Vandreruter

Min kæreste og jeg er blevet glade for at vandre. På Bornholm er der smukke vandreruter, både langs kysten og gennem de skønne byer. Vi var afsted med mine forældre sidste sommer også, hvor vi fik smag for vandringen på Bornholm. Med dem startede vi vores tur fra Nexø til Svaneke. En flot tur på ca. 10 km, og ellers har vi i år gået samme tur som sidste år med mine forældre. Næste gang vil vi opleve en anden del af Bornholm.

Min kæreste og jeg startede vores vandretur med at gå fra Rønne til Hasle. Det var ca 11 km. En flot tur, hvor du både kan gå langs vand og gennem en skov. Man kommer også til en sø, hvor du kommer til at gå med en sø på den ene side og havet på den anden side.

Vi valgte derefter at tage en bus til Allinge, hvor vi også havde booket en overnatning på Airbnb. Dagen efter gik vi fra Allinge til Gudhjem som vi synes er den smukkeste rute so far. Der kommer man forbi helligdomsklipperne, den sorte gryde, den våde ovn og den tørre ovn. Den rute var ca 18-19 km. En hård og lang tur, men helt klart det hele værd.

Vi tog sådan vandreovernatning i Gudhjem, hvor vi havde morgenmad inkluderet. I vandreovernatningen, var der ikke inkluderet bad og der var kun et fælles toilet at bruge. Det fortrød vi lidt efter en lang vandretur, at vi så ikke kunne tage et ordentlig bad, men det var heldigvis varmt nok til at vi bare kunne tage en badetur ved stranden. Efter morgenmaden tjekkede vi ud og startede en ny vandretur mod Svaneke. Så vi gik fra Gudhjem til Svaneke som var ca 14 km, derefter tog vi en bus fra Svaneke til Rønne, idet vores Bornholm tur var slut.

Overnatningsteder

De to første overnatninger havde vi booket gennnem AirBnb i Rønne og Allinge. Vi var godt tilfredse med begge overnatninger. De havde begge god placering tæt på byen.

Tredje overnatning var på Jantzens Hotel i Gudhjem, hvor vi havde booket en vandreovernatning. Der havde vi fået et lille værelse, hvor vi hverken havde eget bad eller toilet. Vi kunne slet ikke komme i bad og så havde vi et fælles toilet. Vi fortrød lidt at vi ikke havde bad, idet vi jo havde gået meget den dag, men vi tog en badetur ved stranden i stedet. Det var så skønt. Gudhjem er lidt blevet min yndlings by på Bornholm. Jeg synes den er så smuk og har så mange smukke steder man kan sidde og kigge udover vandet. Vi har snakket om at tage mange flere dage næste sommer for at se mere af øen. Han er heldigvis ligeså glad for Bornholm som jeg.

Sidste overnatning havde vi betalt lidt ekstra for. Vi synes vi trængte til lidt luksus og efter vi ikke har set hinanden særlig meget indenfor det seneste halve år, på grund af hans udsendelse, ville vi gerne bruge de ekstra penge for at prioritere hinanden lidt. Vi sov på Griffens spahotel, hvor vi havde tilkøbt udsigt til vandet og 3-retters middag. Derudover havde vi spa inkluderet. Det udnyttede vi med det samme vi ankom, idet vi havde gået en del den dag og var helt smadret. Vi trængte til lidt selvforkælelse.

Jeg håber i kunne bruge guiden og kunne lide den. Spørg endelig, hvis der er noget der mangler eller mere i gerne vil vide?

Knus <33333

Studiestart

Jeg glæder mig rigtig meget til studiestart. Jeg tæller bare dage. Det bliver SÅ spændende at studere igen. Jeg har tidligere studeret et år på markedsføringsøkonom, men droppede ud, da jeg slet ikke lige mærkede en interesse der. Nu prøver jeg igen på Multimediedesign. Jeg har en rigtig dejlig god fornemmelse i min mave omkring uddannelsen.

Læs også: Jeg er kommet ind på uddannelse

Skall Studio t-shirt brun / Skall Studio t-shirt hvid / Drikkeflaske Aya&Ida / Aiayu cashmere jumper / Arket poplin shorts sort / Arket Blazer sort / Esme Studios rip tank top grå / Arket sokker / Skall bukser

Læs også: Mine tanker på det seneste

Jeg er allerede i gang med at spekulere i outfits til de første skoledage. En mindre tøjkrise er allerede i gang. Ovenfor har jeg tilføjet lidt af det jeg kunne se mig selv i til de første dage. Skall bukserne ejer jeg allerede i en mørkere farve og den sorte blazer, men de to t-shirts og den sorte sweatshirt står øverst på listen lige nu. Jeg prøver at holde mig tilbage for at shoppe så meget, fordi jeg gerne vil spare penge og blive glad for det jeg allerede har i garderoben.

Udover tøj har jeg også været i gang med at overveje om der er andet jeg mangler til skolestarten. Jeg vil gerne have mig en god notesbog til at tage noter, når jeg skal læse. Jeg har allerede købt mig en ny skoletaske og drikkeflasken på billedet. Derudover glæder jeg mig også til at få en masse informationer omkring studiestart, så jeg kan købe de bøger vi skal bruge til undervisning. Jeg er så spændt på at komme i gang og jeg kan slet ikke vente til den nye hverdag.

Skal du starte på nyt studie i år?

Knus <3

Produkter jeg gør brug af

Annonce, da noget er modtaget i gave

Jeg er blevet rigtig glad for Naturlig Olies produkter og har fået skabt mig min egen lille rutine.

Jeg har fundet nogen produkter jeg ikke kan leve uden. De er både flotte, naturlige og virkelig gode. Jeg nævnte kort i mine fødselsdagsønsker lidt om Jeg ønskede mig nemlig flere produkter derfra, fordi at der var nogen jeg manglede og noget jeg var løbet tør for. Jeg er blevet utrolig glad for deres produkter og foretrækker helst at bruge dem til min hud.

Læs også: Forberedelser til sommerhus

Min rutine

I min rutine bruger jeg altid fugtserummet som det første inden jeg påfører andet til min hud. Den er mild og giver huden et fugtboost med aktive ingredienser. Den indeholder fugtbindene hyaluronsyre og økologisk vindruevand, der giver en masse fugt og gør huden mere elastisk med en ensartet hudtone. Hyaluronsyre er en mild og virksom ingrediens, der findes naturligt i kroppen og kan anvendes af alle hudtyper, der har brug for intensiv fugt. Jeg synes det er interessant at lære så meget om produkterne. I kan også hoppe ind og læse mere om fugtserummet.

Lige nu bruger jeg en creme til mit ansigt fra Ecooking og Babor. En dagcreme fra Ecooking. Den er snart ved at være helt tømt. Er nået dertil, hvor jeg tager fra siderne på den. Den har jeg været glad for. Cremen fra Babor er en natmaske. Det er en gave jeg har fået fra dem. Jeg er så utrolig glad for de ting jeg har fået fra Babor, og især den natmaske og deres deep cleansing pads. Cremen fra Babor bruger jeg selvfølgelig mest inden jeg skal i seng. Så er min hud dejligt blød og godt fugtet, når jeg vågner.

Når mine cremer er brugt op foretrækker jeg helt sikkert at anskaffe mig ansigtsolien efter jeg har læst alle de gode ting ved den. Ansigtsolien har jeg prøvet også. Den giver en dejlig naturlig glød til dit ansigt, idet der er havtornolie, hindbærkerneolie og hybenkerneolie i, der er med til at fremhæve hudens glød. Ansigtsolie beskytter og plejer din hud, i forhold til creme. Ansigtsolie har den fordel, at olie minder om hudens egen naturlige sebum, og derfor virker genkendelig for huden. Det betyder at ansigtsolie har utroligt nemt ved at trænge ind i hudens øverste lag, hvor den afgiver alle de næringsstoffer, som den bærer rundt på. Ansigtsolier kan bære rundt på et hav af indholdsstoffer, som er gavnlige for din hud, herunder både vitaminer, essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Jeg har fundet alt dette under information om ansigtsolien. Så spændende synes jeg, og jeg vil fremover udskifte min ansigtscreme med en olie i stedet. Jeg troede en creme var vigtig for huden, fordi jeg troede det gav mere fugt, men der tog jeg fejl.

Jeg fik renseolien fra Naturligolie i fødselsdagsgave. Det er en skånsom alt-i-en ansigtsrens til alle hudtyper. Den er beroligende og efterlader huden helt blød. Den er jeg så glad for at have og jeg bruger den sommetider om aftenen inden sengetid, så har huden og ansigtet fået renset hele dagen af og dermed klar til en god nats søvn.

Jojobaolien er jeg også begyndt at bruge en del efter jeg har puttet serum og creme på. Den giver en flot gylden farve ligesom ansigtsolien og så kan den også bruges på resten af kroppen og i håret. Den trænger hurtigt ind i huden og så beskytter den også din hudbarriere og skaber balance i hudens egen fedtproduktion. Den kan jeg helt sikkert anbefale, for det er en af de olier jeg er gladest for, netop fordi den kan bruges til hele kroppen også.

Til sidst sprayer jeg lidt rosenvand i mit ansigt. Jeg bruger den lidt som en setting spray, når jeg har fået fugtet mit ansigt. Den giver en dejlig duft og køler lige ansigtet lidt. Det er så rart og især dejligt lige inden sengetid. Så føler jeg mig dejlig ren og godt fugtet inden sengetid. Den indeholder et højt niveau af antioxidanter og anti-inflammatoriske egenskaber, der plejer, nærer og beskytter huden. Anvendes som balancerende og fugtgivende mist til ansigtet, halsen og øvre del af brystet. Ideel til tør, sensitiv og stresset hud, olieret hud og moden hud.

Hvilke produkter er jeres favoritter?

Knus

Lad os snakke lidt om kaffe og bæredygtighed

*Reklame for Ideel Kaffe*



Jeg elsker kaffe, og jeg drikker meget af det, så derfor var det her samarbejde oplagt til mig. Ideel kaffe sælger bæredygtig og økologisk kaffekapsler. Kaffekapslerne er blevet lavet ud af fra frøskallerne, når der produceres solsikkeolie. Derfor er kaffekapslerne kompostbare. I kan læse mere om deres kaffekapsler her.

Kaffen er af den bedste kvalitet. Deres motto har altid været “at købe kaffe af den bedste kvalitet, samtidig med at have så stor en positiv indvirkning på bønderne som muligt”. Da de skulle ud og udvælge de første kaffepartier rundt omkring i verden, slog de sig hurtigt fast på den populære Arabica-bønne – det sydlige Etiopien. Der skaber de fantastisk økologisk kaffe lige der, hvor de her bønner høstes. Da de skulle udvide deres sortiment, kiggede Ideel Kaffe mod Sydamerika for at finde nye kaffebønner. Der fandt de frem til Bolivia, der de seneste år har produceret nogle af de bedste kaffesorter af højeste kvalitet. I kan læse mere om deres kaffe og historie her.

Køb deres kaffekapsler via linket her.

Knus