Droppet ud af mit studie, hvad vil jeg nu?

Jeg er droppet ud af mit studie. Jeg droppede ud efter andet semester. En svær beslutning, og en beslutning, der tog lang tid for mig at tage, men jeg nu er glad for jeg har taget. Har du før taget en svær beslutning, der krævede længere tid til at tænke over det?

Det her er et indlæg, der har været længe undervejs, og jeg har haft svært ved om jeg ville lave et eller ej. Indlægget er helt tilbage fra august måned, hvor jeg droppede ud. Så den har stået som kladde længe og jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at fortsætte, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt i vil læse det, og fordi jeg synes det er et meget personligt indlæg. Jeg deler ikke særlig meget ud af mig selv, og jeg er ikke meget for det, fordi jeg ikke generelt taler højt om mine følelser, og hvordan jeg har det. Det vil jeg gøre i det her indlæg.

Jeg følger også Anna Maria Carstensen både på hendes Instagram og hendes Youtube kanal. Her taler hun også højt om, at være droppet ud af sit studie, og fortæller hendes faser og hendes endelig beslutning og hvorfor. I kan se begge videoer her og her, hvor hun fortæller om det. Det inspirerede mig til det her indlæg og mindede mig om, at min beslutning var helt okay.

Læs også: Vision board 2022 om selvkærlighed

At være droppet ud af et studie

Det er en svær beslutning at tage, fordi man føler sig alene med beslutningen og sine følelser. Tanken om at droppe ud kom allerede til mig i starten af 2. semester, da vi skrev projekt. Jeg synes projektet var svært, og jeg havde mistet min motivation for studiet. Jeg studerede til Markedsføringsøkonom på UCN på Professionshøjskolen i Aalborg. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig tilpas i min klasse eller på uddannelsen. Jeg skubbede ofte følelsen til side og bildte mig noget andet ind. Da tanken først kom til mig, snakkede jeg med min kæreste, veninder og mine forældre om det. Jeg blev enig med dem om, at jeg skulle prøve at gennemføre og gøre uddannelsen færdig. Jeg blev tilpas med beslutningen, men så kom vi tættere på afleveringsdato af projekt og jeg synes kun projektopgaven blev sværere, og så kom jeg igen til at tænke på om jeg skulle droppe ud. Da tanken kom anden gang blev jeg mere og mere enig med mig selv om, at der måtte være en grund til at den kom tilbage til mig. Jeg snakkede igen rigtig meget med mine forældre, kæreste og veninder. Jeg havde brug for at høre, at de ville støtte mig i min beslutning, selvom jeg aldrig har været i tvivl om dette. Jeg ved, at de vil støtte mig uanset min beslutning, men jeg manglede bekræftigelse i det. Jeg ringede grædende til min mor, fordi jeg var i syv sind i mit hovede. Jeg var ked af det i den periode og jeg kunne ikke koncentrere mig om at skrive projekt, fordi det eneste jeg tænkte på var om jeg skulle stoppe studiet eller ej. Jeg blev enig med min mor om at det ikke var alle de tanker og spekulationer værd, så jeg måtte tage den endelig beslutning om at stoppe helt på studiet. Da beslutningen var taget, følte jeg mig lettere. Ikke flere tanker i mit hovede, fordi så vidste jeg, hvad der skulle ske.

At føle sig tilpas i beslutningen

Jeg færdiggjorde 2. semester før jeg droppede ud, og det er jeg glad for jeg gjorde. Jeg følte lidt, at jeg havde færdiggjort, fordi jeg fik lov at afslutte med en eksamen. Jeg kan stadig være usikker i min beslutning og tænke om det nu var det rigtige at gøre at droppe ud? Jeg ved ikke om jeg måske ikke var klar til at studere på det tidspunkt eller om det var det forkerte jeg studerede. Jeg er dog stadig interesseret i at arbejde med markedsføring, hjemmesider og kommunikation for virksomheder, derfor er jeg nogengange i tvivl om jeg havde begået en fejl ved at droppe ud? Jeg tror det ikke, for jeg er så glad for, hvor jeg er lige nu. Jeg har fået så mange dejlige veninder her i Aalborg gennem mine jobs og jeg føler mig rigtig hjemme. Jeg er glad for mit arbejde og jeg nyder at jeg ikke studerer og har lektier at tænke på. Jeg har tid til at gøre det jeg kan lide at lave, som at arbejde med mine egne sociale medier og min blog her. Det prøver jeg at fortælle mig selv. Jeg nyder og elsker mit liv lige nu.

Hvad vil jeg nu?

Efter jeg er droppet ud har jeg tænkt rigtig meget over, hvad jeg så vil? Hvad vil jeg så studere? Jeg har prøvet at fortælle mig selv, at jeg ikke har travlt, og at jeg skal tage mig selv den tid jeg har brug for. Jeg har været i mange retninger. Jeg har tænkt Biologi, Geografi og International Virksomhedskommunikation. Jeg er dog kommet frem til, at jeg vil søge ind på Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet. Det er i hvert fald min tanke lige nu, selvom jeg sommetider overvejer at tage et år mere med arbejde, fordi jeg ikke helt kan se mig selv studere lige nu. Men mon ikke det kommer, når jeg nærmer mig studiestarten? Jeg søger i hvert fald ind uanset, så må jeg vurdere om jeg takker ja eller nej.

Spørgsmål?

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at få udgivet det her indlæg. Det er en grænse jeg har måttet overgå. Det er et meget personligt indlæg. Har i nogen spørgsmål til mig angående det at droppe ud? Har i siddet i samme situation som mig med om man skulle droppe ud eller ej? Fortæl mig endelig jeres historier.

Knus og kærlighed fra mig til dig <33333