Droppet ud af mit studie, hvad vil jeg nu?

Jeg er droppet ud af mit studie. Jeg droppede ud efter andet semester. En svær beslutning, og en beslutning, der tog lang tid for mig at tage, men jeg nu er glad for jeg har taget. Har du før taget en svær beslutning, der krævede længere tid til at tænke over det?

droppet ud

Det her er et indlæg, der har været længe undervejs, og jeg har haft svært ved om jeg ville lave et eller ej. Indlægget er helt tilbage fra august måned, hvor jeg droppede ud. Så den har stået som kladde længe og jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at fortsætte, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt i vil læse det, og fordi jeg synes det er et meget personligt indlæg. Jeg deler ikke særlig meget ud af mig selv, og jeg er ikke meget for det, fordi jeg ikke generelt taler højt om mine følelser, og hvordan jeg har det. Det vil jeg gøre i det her indlæg.

Jeg følger også Anna Maria Carstensen både på hendes Instagram og hendes Youtube kanal. Her taler hun også højt om, at være droppet ud af sit studie, og fortæller hendes faser og hendes endelig beslutning og hvorfor. I kan se begge videoer her og her, hvor hun fortæller om det. Det inspirerede mig til det her indlæg og mindede mig om, at min beslutning var helt okay.

Læs også: Vision board 2022 om selvkærlighed

At være droppet ud af et studie

Det er en svær beslutning at tage, fordi man føler sig alene med beslutningen og sine følelser. Tanken om at droppe ud kom allerede til mig i starten af 2. semester, da vi skrev projekt. Jeg synes projektet var svært, og jeg havde mistet min motivation for studiet. Jeg studerede til Markedsføringsøkonom på UCN på Professionshøjskolen i Aalborg. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig tilpas i min klasse eller på uddannelsen. Jeg skubbede ofte følelsen til side og bildte mig noget andet ind. Da tanken først kom til mig, snakkede jeg med min kæreste, veninder og mine forældre om det. Jeg blev enig med dem om, at jeg skulle prøve at gennemføre og gøre uddannelsen færdig. Jeg blev tilpas med beslutningen, men så kom vi tættere på afleveringsdato af projekt og jeg synes kun projektopgaven blev sværere, og så kom jeg igen til at tænke på om jeg skulle droppe ud. Da tanken kom anden gang blev jeg mere og mere enig med mig selv om, at der måtte være en grund til at den kom tilbage til mig. Jeg snakkede igen rigtig meget med mine forældre, kæreste og veninder. Jeg havde brug for at høre, at de ville støtte mig i min beslutning, selvom jeg aldrig har været i tvivl om dette. Jeg ved, at de vil støtte mig uanset min beslutning, men jeg manglede bekræftigelse i det. Jeg ringede grædende til min mor, fordi jeg var i syv sind i mit hovede. Jeg var ked af det i den periode og jeg kunne ikke koncentrere mig om at skrive projekt, fordi det eneste jeg tænkte på var om jeg skulle stoppe studiet eller ej. Jeg blev enig med min mor om at det ikke var alle de tanker og spekulationer værd, så jeg måtte tage den endelig beslutning om at stoppe helt på studiet. Da beslutningen var taget, følte jeg mig lettere. Ikke flere tanker i mit hovede, fordi så vidste jeg, hvad der skulle ske.

At føle sig tilpas i beslutningen

Jeg færdiggjorde 2. semester før jeg droppede ud, og det er jeg glad for jeg gjorde. Jeg følte lidt, at jeg havde færdiggjort, fordi jeg fik lov at afslutte med en eksamen. Jeg kan stadig være usikker i min beslutning og tænke om det nu var det rigtige at gøre at droppe ud? Jeg ved ikke om jeg måske ikke var klar til at studere på det tidspunkt eller om det var det forkerte jeg studerede. Jeg er dog stadig interesseret i at arbejde med markedsføring, hjemmesider og kommunikation for virksomheder, derfor er jeg nogengange i tvivl om jeg havde begået en fejl ved at droppe ud? Jeg tror det ikke, for jeg er så glad for, hvor jeg er lige nu. Jeg har fået så mange dejlige veninder her i Aalborg gennem mine jobs og jeg føler mig rigtig hjemme. Jeg er glad for mit arbejde og jeg nyder at jeg ikke studerer og har lektier at tænke på. Jeg har tid til at gøre det jeg kan lide at lave, som at arbejde med mine egne sociale medier og min blog her. Det prøver jeg at fortælle mig selv. Jeg nyder og elsker mit liv lige nu.

Hvad vil jeg nu?

Efter jeg er droppet ud har jeg tænkt rigtig meget over, hvad jeg så vil? Hvad vil jeg så studere? Jeg har prøvet at fortælle mig selv, at jeg ikke har travlt, og at jeg skal tage mig selv den tid jeg har brug for. Jeg har været i mange retninger. Jeg har tænkt Biologi, Geografi og International Virksomhedskommunikation. Jeg er dog kommet frem til, at jeg vil søge ind på Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet. Det er i hvert fald min tanke lige nu, selvom jeg sommetider overvejer at tage et år mere med arbejde, fordi jeg ikke helt kan se mig selv studere lige nu. Men mon ikke det kommer, når jeg nærmer mig studiestarten? Jeg søger i hvert fald ind uanset, så må jeg vurdere om jeg takker ja eller nej.

Spørgsmål?

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at få udgivet det her indlæg. Det er en grænse jeg har måttet overgå. Det er et meget personligt indlæg. Har i nogen spørgsmål til mig angående det at droppe ud? Har i siddet i samme situation som mig med om man skulle droppe ud eller ej? Fortæl mig endelig jeres historier.

Knus og kærlighed fra mig til dig <33333

Vision board 2022 om selvkærlighed

selvkærlighed

Et visionboard for mit år. Jeg vil gerne i det her år passe bedre på mig selv, lære mig selv bedre at kende og mere selvkærlighed. Jeg har tilføjet mange quotes, for at huske mig selv på netop dette. Jeg har gjort mit visionboard til min baggrund på min computer. Det kan inspirere mig hver gang jeg åbner min computer. Jeg har et håb om at opnå 2000 følgere på Instagram inden det her år er omme. Det kræver meget arbejde, men jeg er villig til at gøre endnu mere for det.

Jeg nævner kort i mit tidligere indlæg omkring et vision board. Jeg har fået det lavet. Jeg sidder tit og nørder med collager. Jeg nyder at sidde og bruge tid med det, mens jeg hører musik. Jeg har også fået lavet billeder til mine playlister til min spotify.

Nytårsfortsæt og vision board for 2022

Jeg laver altid små nytårsfortsæt, for at kunne starte året godt ud og føle sig mere motiveret, når man kommer ind i det nye år. Skriver man målene ned og siger dem højt, tror jeg på, man har nemmere ved at lykkes med dem. Mine mål er ikke uopnåelige og de er nemme at gå til. Laver du nytårsfortsæt for dig selv? Hvilke fortsæt har du for 2022?

I år har jeg også prøvet at lave et vision board. Det har jeg ikke prøvet før. Det sætter mere fokus på mig selv, mine tanker og følelser end blot nytårsfortsæt.

Læs også: En mere bæredygtig garderobe

Mine nytårsfortsæt for 2022

Selvkærlighed
  • Mit første nytårsfortsæt er kommet med at jeg har købt en ny dagbog til mig selv. Dagbogen er designet til at man skal skrive i den hver dag i 365 dage. Jeg vil prøve at se, hvad det kan gøre af gode ting for en. Man får skrevet sine tanker og følelser ned hver dag. Jeg har sommetider brugt en dagbog, hvis jeg har været lidt ked af det og har haft brug for at skrive mine følelserne ned eller skrive en taknemmelighedsnote.
  • Jeg vil gerne blive bedre til at passe på mig selv. Få nogen bedre rutiner ind i min hverdag, såsom en god aftenrutine og en god morgenrutine. Jeg vil gerne blive bedre til at fugte mit ansigt inden jeg ligger mig til at sove. Har prøvet i nogen dage at smøre hele min krop ind inden jeg ligger mig i min seng, fordi jeg er dårlig til at få min krop fugtet efter bad. Så kan fugten trænge ind hen over natten, det føles dejligt. Jeg vil gerne have lidt mere tid til mig selv i 2022. Jeg bor på et kollegie, hvor vi har fælles køkken. Jeg elsker at have mange mennesker omkring mig hele tiden, men jeg elsker ligeså meget at være alene en gang i mellem. Jeg er dårlig til at sige nej, hvis en mulighed byder sig, det vil jeg gerne blive bedre til at gøre. Med det er jeg også rigtig god til at booke min kalender fuldstændig op. Jeg har mange veninder jeg så gerne vil se hele tiden, så jeg vil gerne blive bedre til at sprede de aftaler mere ud, så jeg ikke skal stresse sådan over jeg ikke har selv meget tid til mig selv og til at lave de ting jeg gerne selv vil.
  • Jeg har et lille håb om at besøge fitness noget oftere. Jeg vil gerne prøve at lave mit eget træningsprogram, der passer godt til mig, og hvad jeg vil. Jeg har en forhåbning om, at det kan være med til at motivere mig endnu mere. Jeg ville ønske jeg kunne begynde at løbe også, men jeg har en skade i hoften, der gør at det ikke kan lade sig gøre. Det er jeg så træt af, da det er det der gør mig mest tilfreds efter en træning. Jeg løb rigtig meget sidste vinter, fordi jeg trænede op til et halvmarathon. Jeg nåede op og løbe 18 km uden stop, men måtte simpelthen stoppe derefter, på grund af min skade. Jeg kunne ikke uden smerte i hoften hele ugen efter. Så måtte jeg indse, at jeg måtte give det ro, og jeg måtte opgive håbet om et halvmarathon. Jeg savner den tid og den form jeg havde.
  • Jeg vil gerne i gang med at læse flere bøger. Jeg ville gerne, hvis jeg kunne læse lidt hver aften inden jeg gik i seng. Man sover meget bedre end når man har været på sin telefon inden man ligger sig til at sove. Jeg har en del bøger jeg gerne vil have læst, men ikke har fået taget mig sammen til at færdiggøre. Det håber jeg, at jeg kan nu. På den måde håber jeg også, at jeg kan minimere min skærmtid.
Økonomi
  • Jeg er i 2021 begyndt at investere lidt. Jeg har fået lidt hjælp af min kæreste, der har stor interesse for investering. Jeg vil gerne i 2022 lære endnu mere om investering og forhåbentlig turde investere flere penge. Jeg har allerede opstartet en månedsopsparing på NordNet og overfører månedligt penge dertil. Derfor har jeg også et nytårsfortsæt om, at jeg gerne vil spare flere penge. Spare flere penge, så jeg kan investere dem i stedet. Jeg bruger Lunar som bank, hvilket hjælper meget til at holde styr på, hvor jeg bruger mine penge og hvor jeg kan blive bedre til at spare.
  • Jeg vil gerne stoppe med at shoppe fastfashion. Tænke mere over, hvor jeg bruger mine penge og hvem jeg støtter med mine penge. Jeg vil gerne droppe fastfashion helt. I stedet vil jeg købe genbrug eller fra mere bæredygtige brands. Jeg har blandt andet Binne, Proem Parades, Aiayu, Skall Studio, Organic Basics og Planet Nusa er mine favoritter lige nu.
  • Jeg vil gerne lære endnu mere om sociale medier og opnå et større føleantal på mine profiler. Her snakker jeg både om her på bloggen og på min instagram profil. Jeg ved ikke med min blog, jeg elsker at skrive og dele ud af mine kreative ideer, men jeg kan se at mine blogpost ikke bliver taget så godt i mod. Blogs er dalende i popularitet. Instagram og Youtube overtager langsomt mediet, men jeg vil stadig gerne fortsætte med at blogge, fordi jeg nyder at have mit eget sted, hvor jeg kan skrive, være kreativ og inspirere. Jeg vil gerne opdatere min blog mere, og på den måde håbe på det kan trække flere til.
    Med min instagram vil jeg gerne dele mere ud af mig selv og min hverdag i form af post, reels og stories. Jeg har overvejet at købe et stativ, så jeg selv kan tage flere billeder og videoer, så jeg ikke altid skal spørge andre. Jeg er også ved at blive klogere på mediet pinterest, og hvordan det kan kobles til instagram, så man kan trække trafik til sin profil den vej igennem. Jeg har et mål om et bestemt antal følgere jeg gerne vil opnå, så jeg må arbejde der op af og få lavet en masse godt content, så det kan lykkedes.
  • Planlægge flere måltider i løbet af ugen. Lave madplan og på den måde lave færre indkøb. Med den vil jeg også gerne leve mere vegetarisk, når jeg er ude og laver mad med andre. Jeg lever nogenlunde vegetarisk, når jeg selv laver mad, men når jeg laver mad med min kæreste eller mine veninder, bliver det oftest med kød. Vil gerne blive bedre til at finde vegetariske alternativer til vores madlavning eller for mig selv i højere grad.

 

Mine intentioner og manifestioner for år 2022

Josefine Eriksen, der har sin instagramprofil @mindfulnesslivsstil udgav på sin story, at hun havde kreeret et lille ark, som man kunne udfylde med sine egne intentioner og manifestioner for det nye år. Man skulle bare skrive sin mail til svar på hendes story, så ville hun sende arket med det samme. Hun sendte nedenstående i både blå og grøn farve. Det giver lige tid til at tænke over spørgsmålene på billedet, og man tænker tilbage på året der er gået på en anden måde om hvad har man opnået personligt. Man ser pludselig, at man egentlig har opnået en del, og man bliver lidt stolt af sig selv.

Andre spørgsmål i også kan stille jer selv:

Hvad har gjort mig mest stolt i det her år?

Hvad er det vigtigste jeg har lært i det her år?

Hvad vil du gerne give slip på?

Hvad vil du gerne fokusere mere på?

Hvad drømmer du om i 2022?

Det har jeg gjort. Det hjælper mig frem af. Jeg håber i vil gøre det samme. Ud fra ovenstående spørgsmål kan man kreere et visionboard, der kan inspirere en og holde en motiveret for at nå sine mål. Jeg laver sommetider vision boards til min baggrund på min computer, for hele tiden at blive mindet om, hvad jeg gerne vil opnå og hvad jeg gerne vil gøre mere af.

Jeg har overvejet at lave et vision board med alle mine drømme og tanker om 2022. Er det noget i gerne vil se?

Har du før lavet vision board?