Pretty please (smykker)

Lockdown, hvad skal vi så lave?

lockdown og stilhed

Jeg er meget overrasket over, hvor stærkt det her er gået. Corona har virkelig sat sine spor på os her i Danmark, og har sat hele landet i Lockdown. Det er så vildt, og aldrig i mit liv havde jeg troet jeg skulle opleve noget som det her.

Vi skal alle passe godt på hinanden og sørge for at holde afstand. Jeg er chokeret over, hvor hurtigt den her virus smitter. Jeg har selv været en af dem, som ikke tog virussen så højtideligt til at starte med. Jeg følte mig jo rask og tænkte derfor, at jeg ikke kunne smitte nogen. Men selvom jeg ikke har symptomer kan jeg altså stadig smitte.

Jeg må også indrømme, at jeg nok er lidt rørt af, hvordan vi her i Danmark holder sammen. Jeg er stolt af at være dansker. Vi hjælper og støtter hinanden. De sociale medier og teknologien generelt er jo fantastisk i sådanne dage. Vi kan snakke med vores familie, venner eller kæreste selvom vi sidder i hvert vores hus, og på den måde undgå at føle os ensomme, vi kan træne hjemme i stuerne ved bare at følge med på vores telefoner eller computer og så kan vi selvfølgelig også få set en masser film, serier eller dokumentarer.

Jeg har fundet de bedste ting til jer som i kan lave i disse dage, og jeg har fundet de bedste til at fortælle jer det samt mine egne forslag.

Læs også: Mit værelse i lejligheden, lejlighedsinspiration

Forslag til at undgå kedsomhed i lockdown:

Mine forslag:

  • Læse en masse gode bøger
  • Gå nogle lange ture
  • Hjemmetræning (Nordic Hiit, giver dig rigtig god træning)
  • Online shopping (Støt de mindre butikker)
  • Øve dig på et nyt sprog på Duolingo
  • Rydde op og gør rent på dit værelse
  • Ryd op i computer og telefon. Billeder, apps, beskeder, giv telefonen nyt cover og ny baggrund, og ny baggrund på computer også.
  • Ryd op i tøj og sko og sæt det til salg på Facebook, Trendsales eller Instagram
  • Lav gode playlister på spotify og hør en masse god musik. I kunne blandt andet tjekke The Weekends nye album ud eller Jadas nye sang “Nudes”.
  • Mal i dine gamle malebøger eller tegn selv og vær kreativ. Jeg har fundet nogle fede plakater som man selv kan printe ud og farvelægge. Helt sikkert noget jeg vil gøre. Så kan man lave sin egen plakat på den måde, og måske endda få den hængt op på væggen.
  • Lave nogle lækre og inspirerende moodboards. Jeg bruger befunky, hvor man helt selv kan bestemme, hvordan det skal se ud, hvor store de forskellige billeder skal være, hvor de skal sidde og sådan. Jeg nyder selv at sidde på pinterest eller tumblr og lede efter billeder og sidde og sammensætte dem i en collage. I kan blandt andet se dem jeg har lavet her, her og her.

Jeg vil gerne selv læse noget mere i bøger. Jeg har et stort udvalg af bøger, og det her er jo en oplagt mulighed til at få læst en masse og koble fra på den måde. Jeg har de sidste par dage også fået gået en masse gode og lange ture ved havnen. Jeg nyder at gå ture med frisk luft til hovedet og bare nyde naturen- og byens lyde. Det er en rigtig dejlig måde at koble lidt fra, og eventuelt lade telefonen ligge hjemme, så den ikke forstyrrer på din gåtur.

Jeg håber i kunne bruge denne inspiration og tage nogle af forslagene til jer, så i ikke kommer til at kede jer i disse dage. Ingen ved, hvor længe denne lockdown kommer til at vare. Forhåbentlig er det over til midt april. Men nu må vi se. Det kommer jo også an på om vi mennesker kan overholde statsministerens ord.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pretty please (smykker)