Uddannelsestanker, multimediedesign eller KDM

Bæredygtighed og dårlig samvittighed

Jeg har tidligere delt mine tanker i forhold til bæredygtighed og at leve mere bæredygtigt, fordi jeg ofte også får dårlig samvittighed, når jeg ikke lever 100% efter det. Jeg har derfor gjort mig store tanker om lige netop dette emne. Jeg synes det er svært både i forhold til at spild og tøj. Mit tidligere indlæg, zero waste tanker, var med fokus på spild og blive bedre til at finde de gode alternativer, for ikke at bruge så mange engangsting.

Læs også: Uddannelsestanker

Dårlig samvittighed

Jeg har på min instagram profil og her på min blog nævnt mange gange, hvordan jeg forholder mig til bæredygtighed, og hvordan jeg prøver at leve mere bæredygtigt. Jeg prøvede at lave nogen nytårsfortsæt for mit år 2022. I kan læse mit indlæg her. Der skrev jeg blandt andet om det at droppe fastfashion industrien helt og kun støtte de virksomheder og brands jeg ved, der har fokus på bæredygtighed. Man betaler både for kvalitet, produktion og at det er designet og syet under ordentlige forhold, derfor er det også dyrere at købe. Det kræver derfor en god opsparing til det og plads i budgettet til at købe det. Jeg har allerede investeret i en del ting nu, der er bæredygtige og jeg kan godt mærke det på min økonomi. Når jeg har købt en enkelt ting, skal jeg spare resten af måneden, og jeg ville gerne have penge til at købe flere ting til min garderobe, fordi jeg helt oprigtigt føler mig bedst tilpas i det tøj jeg ved, der er produceret med god omtanke.

Jeg var inde i byen den anden dag og fandt to ting jeg godt kunne se mig selv i. Når jeg er inde i byen og kigge i butikker har jeg altid den indstilling, at jeg ikke skal købe noget. Jeg har det bedst, når jeg støtter de brands/virksomheder jeg ved, der er bæredygtige, men jeg ved også, at jeg ikke altid har penge til det. Bæredygtigt tøj ligger oftest i de højere prisklasser. Jeg har derfor i denne omgang givet mig selv lov til at købe to ting, der var sat ned i Salling og Magasin. Jeg har købt den blå skjorte og så en sort kjole. Jeg oplevede efter mine køb en dårlig samvittighed. En dårlig samvittighed, fordi jeg måske ikke har købt af de mærker som jeg ved, der tænker på bæredygtighed og ikke støttet dem jeg egentlig aller helst vil købt tøj fra. Men købte jeg fra fx Binné, der er min absolut favorit, hvad angår bæredygtigt tøj, ville jeg have dårlig samvittighed overfor min økonomi.

Det er lige med at finde en balance, men jeg er blevet så glad for mine køb, og jeg skal også lade mig selv gøre det engang i mellem, når jeg altid har tanken med mig.

Kender i til den dårlige samvittighed?

Knus

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uddannelsestanker, multimediedesign eller KDM